TILMELD NYHEDSBREV

Velkommen til
HUNDE-EJER-TRÆNING hos ELIN B

ANBEFALING
Mette Scott Becher, Hornbæk med Bichon Havanese ”Arthur”:
”Elin er en alfa-hun(d) i sig selv. Hun har et mægtigt overblik, er rooolig, har god tålmodighed med sine menneskekursister og giver små tricks der går store forskelle. Og så elsker hun vist bare hunde. Superdygtig, nede-på-jorden og SØD hundeejertræner - vi blir` så gode hos dig, Elin.”
 

Nye kurser starter hver 6. uge. Du skal helst deltage hver gang, så gruppen af hunde lærer hinanden at kende. Hvis du ikke kan deltage det sted du er tilmeldt, kan du efter aftale med mig komme et af de andre steder, hvor din hund passer ind, så du får alle seks ganges træning.

TORSDAG    ÅLSGÅRDE  Nordkysthallen, 3140 Ålsgårde. Grusbane bag tennisbanerne.
    

SØNDAG      SNEKKERSTEN Vi mødes på Tjørnevej, 1. vej til højre på P-pladsen.


Hverdagstider i efteråret 18.

Kl. 16-16.50 hvalpe fra 2-8 mdr.

Kl. 17-17.50 (Ung)hunde fra 9 mdr.

Weekendtider

Kl. 11.00-11.50 hvalpe fra 2-8 mdr.

Kl. 12.00-12.50 (ung) hunde fra 9.mdr.

HUSK TILMELDING:
29 72 82 36 med info om dig selv og din hund og hvilket hold du vil starte på. 

BETALING på mobilepay eller kontant kr. 995 for 6 ugers træning skal ske senest den dag du starter på kurset. Du kan også betale kontant den første gang du møder.
Hvis du er tilmeldt bonusordningen på din Mobile pay app så får du 10 % rabat ved tilmelding til det efterfølgende kursus.


BEMÆRK:
Jeg giver ikke kontingentet tilbage, når du har betalt. Hvis du eller din hund bliver langtidssyg, kan du lave en særaftale med mig. Hvis du har skiftende  arbejdsvagter, er det dit ansvar, at komme til træning nogle af de andre steder jeg træner.

LØBETID: Din hunhund tager koncentrationen fra hanhundene imens den er i løbetid. Hvis din hund kommer i løbetid under kurset, deltager du derfor uden hund og så træner du din hund hjemme. Løbetid varer i 3-4 uger se
www.ElinB.dk under Løbetidens glæder.

AFLYSNING: Tilmeld dig denne
Facebookgruppe hvor jeg skriver, hvis jeg aflyser træningen:
"
ElinB hunde-ejer-træning og adfærdsretning".
På siden sætter jeg videoer, tips, tricks, fotos, film, informationer om ny forskning, adfærdsundersøgelser og meget mere ind.
Jeg har også andre sider - skriv Elin B - så dukker de alle sammen op. 


METODE:
Træningsmetoden bygger på både din og hundens frivillige lyst til at samarbejde ved belønning med lækre godbidder, begejstret ros og dit aktive kropssprog. Du rykker derfor ikke i linen – bruger den stort set ikke - den er ”usynlig”. Du leder din hund på ”PLADS” med godbidder i næsen (shaping). Belønning er derfor meget vigtigt. Jeg anbefaler ost og tørret kød som ”trække middel”. Du må ikke tabe noget af dine godbidder.

INDHOLD
: Jeg lægger focus på socialisering og læring med frikvarter tilpasset hundens alder. Jeg lærer dig at kalde din hund til dig, når du møder andre hunde, at træne samarbejde med hunden og at aflæse hundens kontaktsprog og kontaktmønster. Jeg opfordrer også til miljøtræning og forskellige underlag i kurset.

KRAV TIL DIG: Du elsker at samarbejde med din hund, er sød og rar mod den. Du er godt gående og godt hørende. I Hundeloven står der, at du skal have tegnet en hundeansvarsforsikring inden hvalpen er 4. mdr. Det er også lovpligt at hunden skal have skilt på med dit navn, adresse og telefonnummer. 

ØVELSERNE I KURSET (T står for teorioplæg)

1. gang Stabilt indkald HER, FRI, PLADS (rundt om dig) og kontaktøvelser KIG. T: konfliktmønstre

2. gang Lineføring m. KIG og PLADS. POTE HØJRE/POTE VENSTRE. T aflæsning af hundesprog

3. gang SIT, DÆK, STÅ, SIT både adskilt og i en serie. BLIV i Sit. Bliv i dæk. Bliv i stå. Evt. miljøtur

4. gang STOP ved gang og løb. Søgeøvelser i felt (PLADS repetition)T: aflæsning af kontaktmønstre

5. gang Fri ved fod med PLADS. Søgeøvelser til fremadsendelse T: adfærdsproblemer/afhjælpning

6. gang JA/NEJ øvelse og repetion af alle øvelserne.

DIN FORBEREDELSE FØR TRÆNING: Anbefaling: Din hund skal ikke SPISE OG MOTIONERE de sidste 4 timer før træningen. Du skal lufte din hund i maks. 5 min før du tager afsted. Hvis hunden er for træt, når du kommer til træning, kan den ikke indlære. Hvis hunden er for mæt har den ingen motivation til at træne. En hund er opportunist ligesom os. Tænker kun på mad 24 t. i døgnet.

LØBETID: Hvis din hund er i løbetid, må den ikke deltage i 3 uger fra 1.ste blødningsdag. Du deltager uden hund og lærer de nye øvelser ved at kigge på de andre og så går du hjem og træner din hund.

KRAV TIL DIT UDSTYR: Hunden skal have et bredt halsbånd på og du skal medbringe en line med karabinhage i begge ender. Medbring: godbidder svarende til et måltid og høm-høm-poser.
Det er ikke tilladt at bruge fleks liner, kvælerhalsbånd, seler og godbidder der smuldrer.

GODBIDDER: Du kan bruge hundens normale mad til at træne med. (Et godt foder indeholder over 80 % kød. Jeg anbefaler Orijen). Du skal tjekke hjemmefra, at hunden følger interesseret efter din godbid. Hvis den er uinteresseret er godbidden enten af for dårlig kvalitet eller hunden er for mæt: Så må du sulte den et døgns tid før træning. Ellers får du ikke maksimalt udbytte af dit kursus.

AFLYSNING: Hvis du ikke kan deltage i træningen, bedes du sende et afbud på en sms til mig på 29728236 senest en time tid før kursusstart.

MINE FACEBOOKGRUPPER:

ElinB Hundeejertræning og adfærd – gode råd til alle med hunde – opdateres dagligt med links og videoer

ElinB Hvalpekassen – alt om når jeg har hvalpe og gode råd til hvalpeejere – opdateres dagligt med links og videoer

ElinB Hunde med på rejse til Spanien – her kan du stille spørgsmål til hvordan du kan rejse med din hund

ElinB Bliv sukkerfri på 4 dage

Elin Bjartmarz – privat side

ElinB Ulveoplysningscenteret – alt om ulves adfærd baseret på etologi.

Etologi er studiet af adfærd og en metode til registrere og vurdering den typiske adfærd af en art - mennesker som dyr. Etologer vil benytte en Ethogram. Hvad er en Ethogram? Det kan bedst beskrives som et katalog over en defineret adfærd, der tillader flere observatører at registrere adfærdsmæssige observationer med standardiseringer og giver mulighed for bedre forståelse af en art. Et ethogram kan give en historisk reference til hver art sammenlignet over tid.

  • Der lægges vægt på adfærd som omfatter:
  • Den sociale rangorden og adfærd samt roller
  • Madrelaterede besiddelser og forsvar af maden af leder og underordnede
  • Analyse af forskellige konklusioner på undersøgelser af arten
  • Artens gruppemøder og aggressive ophidselser ved mødet med de andre
  • Markeringsadfærd og kommunikation mellem medlemmerne
TLF.+45 29728236 SKIBSTRUPVEJ 31 3140 ÅLSGÅRDE Add-To-TomTomTILFØJ TIL TOMTOM