TILMELD NYHEDSBREV
Et udpluk fra 0-2 mdr.s infohæfte til købere om kuld C 2013.
Så har jeg gjort det igen. Ladet min tæve Ascha blive parret. Jeg har prøvet det en del gange før, så jeg ved, hvad det indebærer: Fuld opmærksomhed under graviditeten med hensyn til motion og kost, en fødsel hvor hun kræver mig 100 %, et par urolige nætter, når hvalpene er nyfødte, stort ansvar for at Ascha igen bliver fit-for-fight via masser af god mad, da en ammeperiode er hårdt for hendes krop, og endelig socialisering og træning af de små hvalpe.
Dertil kommer et kig til annoncer hele tiden, samtaler i telefonen med potentielle købere og weekender med masser af besøg af børn og voksne. Hårdt arbejde – så hårdt, at når det om 16 uger – dvs. 4 måneder er overstået, har jeg brug for ferie. Hvorfor gør jeg det så. Det lyder hårdt. Det er hårdt. Hvad er meningen, hvorfor?
Det er meget nemt at svare på: Jeg lærer så uendelig meget af det. Jeg har ved hvert kuld brugt kuldet som et nyt studieobjekt. Jeg vælger et tema som kan afklare, hvordan hunden kan sammelignes med ulvens opdragelse af sit hvalpekuld. Efterhånden er jeg ret godt inde i ulvens sociale struktur, men jeg kan altid lære mere. Og denne gang skal jeg have svar på følgende spørgsmål:
·         Hvordan fodrer jeg tæven op på BARF, sådan at hvalpene fødes med godt huld? Sidste kulds hvalpe vejede 385 g. Jeg vil sammenligne med det, når kuld C bliver født
·         Hvordan fodrer jeg tæven, så hun gylper mad op til de små hvalpe, sådan som ulvene gør?
·         Hvordan vil de små hvalpe reagere på, at skulle konkurrere om maden?
·         Hvordan vil de andre to tæver jeg har reagere ved fødslen og de efterfølgende dage?
·         Hvordan vil de andre to tæver være med til at opdrage hvalpene – den ene er over 3 år – Lina er altså fuldt moden, hun er 4½ år. Den anden er hvalp Kiera, er endnu kun 2 år og vil have en helt anden rolle. Nok mere som legekammerat end opdrager – måske? Det bliver meget spændende at følge alle i de 8 uger fra fødslen til de flytter hjemmefra.
Jeg går til forberedelsen af opgaven på følgende måde: Jeg startede med at fodre med BARF d.3.januar som et nytårsforsæt om nu at afprøve det, som jeg har modnet mig til de sidste to til tre år. Det må være den rigtige måde at fodre sine hunde på. På prærien spiser ulvene kun kød. Den smule mel de får i maven, stammer fra det dyr, som de har nedlagt som spiser korn og græs. 
Forældrene spiser først, når byttet er nedlagt, og derefter spiser unghundene fra 1-3 år, og dernæst mostre og onkler over 3 år samt hvalpene og Omega-hunden. Er det muligt at observere samme adfærd, når hvalpene er kommet til verden? Jeg forestiller mig at Ascha forvandles til et frådende udyr, når Lina og Kiera kommer i nærheden af maden, og at hun vil spise alt hvad hun kan, hvorefter hun vil gylpe op til hvalpene. Det kræver nok en betydelig større mængde kød end nu.
Nu fodrer jeg med 2 % af hendes vægt – ca. 30 kg. Hun får altså 600 gram pr. dag – ligesom Lina og Kiera også gør. Jeg har konsulteret dyrlæge Anett Weber, som har fodret sine hunde med BARF i 12 år. Jeg har deltaget i et foredrag på 3 timer, hvor hun fortalte alt det, som jeg har brug for at vide om BARF`s fordele. Derefter har jeg konsulteret hende med Lina, som led af dårlige ører, kløen ved mund, i numsehul og mellem tæerne. Hun har kløet i godt et år, og i den tid har jeg konsulteret min dyrlæge Ditte Hornbak, som har skrevet flere forskellige kløestillende salver ud. Lina har fået konstateret Malasezzia, en svamp som klør. Hun er blevet behandlet med penicillin flere gange. Intet har hjulpet. Lina har været ved at gå ud af sit gode skind og kløet og kløet og kløet. Jeg har haft så ondt af hende.
Anett startede med at klippe alt hår af mellem tæerne, hvorefter hun barberede alt hår af mellem tæerne. Der dukkede derefter små knuder til syne. Så fik Lina en indsprøjtning mod kløe og en penicillinkur mod svampen. Så fik jeg besked på at spraye poterne med sølvcollonid. Hun fik renset ørerne og så skulle jeg bruge krokodilleolie til at smøre det med. Efter et døgn, holdt kløen op, ørerne som har været røde i et år, blev lyserøde og Lina fik ro. Det var så skønt.
Efter en måned med sølvkollonid, starter Lina med at klø igen. Sammen med Anett analyserede jeg, hvad der kunne have bragt Lina i sådan en tilstand. Hun har sikkert melallergi, og selv om hun har fået kød i en måneds tid, har hun stadig fået godbidder med mel i – trods det gode produkt fra Olivers.dk, har hun reageret på det. Jeg får en ny kur mod kløe og Lina får fred. Jeg skifter til godbidder lavet af bisonkød.
Den 16.februar parres Ascha og der går et par uger, før det kan mærkes på hende. Intet kan ses på hende. Alle spørger, om ikke jeg skal have hende scannet, for at se om hun er gravid, men hendes brystvorter hæver op til dobbelt størrelse. Så ved jeg, at den er god nok – hun er drægtig. Og jo mindre jeg kan skåne hende mod scanningsstråler jo bedre. De fleste der avler hvalpe er meget optagede af, hvor mange hvalpe der kommer. Det er jeg ikke. Jeg har prøvet at sælge hvalpe i 40 år og ved, at der kommer købere til dem alle – før eller siden.
I det sidste kuld, var der en skøn tæve Bessie, som kom retur fra en ejer. Hun har fået den bedste ejer man kan tænke sig. Hun boede hos mig i ca. et halvt år, så fik hun et nyt godt hjem. Når hvalpene er født, vil der vise sig ejere til dem, som det er meningen skal have en ny ejer. Det har jeg min tro på, og den er solid og giver mig ro i sindet. Så er det bare at vente spændt på, hvem der melder sig som købere. Det er altid krævende for mig. For jeg elsker alle mennesker uanset deres skævheder, men jeg må være kritisk på hvalpenes vegne.
Jeg har sagt nej til hvalpekøbere. En farmor der selvfølgelig mente det godt, og ville købe en hvalp til sit barnebarn, men forældrene var imod projektet, så jeg sagde nej. En alkoholiker som gentagne gange kom på besøg, selv om jeg havde sagt nej, blev meget fortørnet, da jeg sagde nej igen. Jeg vil ikke have, at mine hvalpe skal leve hos nogen der svinger sådan i temperament. Det gjorde jeg som barn, og det er bestemt ikke sundt. Der var også et ungt par, som heldigvis selv trak sig. Der skal et stort overskud til at have en hvalp.

Jeg er nødt til at tro på, at hvalpekøberne kan klare den store udfordring som varer i over to år. Først fire måneder hvor den tisser og besørger på gulvet, fordi den ikke har udviklet sin knibefunktion før omkring seks måneders alderen, derefter tiden op til den første hormon begynder at springe rundt i kroppen, men hvor de til gengæld modtagelige for træning og indlæring. Derefter et år med en teenager som ikke vil høre og er totalt kulret og endelig en periode hvor løbetid og hormoner går op i en højere enhed, hvorefter alt falder til ro i deres krop, og de bliver hele, mentalt stærke og rolige hunde. Tre år er lang tid.
Jeg har også mine spekulationer om hvalpekasse eller ikke hvalpekasse ved fødslen. Jeg har en elev på et hundetræningshold – en ældre dame, som har avlet schæfere igennem mange år. Hun har fortalt mig, at hun hader fødekasser. Hun lader tæven føde midt på gulvet med de andre tæver omkring hende. Det har jeg lyttet til og tænkt meget over. Det lyder meget naturligt, men er det sådan ulvene gør? Føder de ikke nede i en hule helt alene? Jeg må have læst noget af Freddie Christiansen og hans kone Britta, som i 30 år havde ulve på Møn. De fortalte ikke myndighederne noget, og ingen opdagede det, før de solgte ulvene til Givskud Zoo, da de gik på pension.
Jeg har en bog som Freddie har skrevet, og jeg har vist også hans e-mail et eller andet sted. Jeg tror jeg skal på bibliotek.dk for at finde en bog som Britta har skrevet engang om et hvalpekuld. Det foresvæver mig, at jeg har læst en sådan bog og var meget fascineret af den fortælling og de observationer hun har gjort om fødslen og den første tid. Men jeg kan kun huske noget om, at de sad i hulen og betragtede fødslen gennem en plexiglasplade. Det må jeg have opfrisket igen. Og så vil en grundigere snak med Judith nok være på sin plads. Hun deler nok gerne ud af sine erfaringer.
Så skal jeg have læst to bøger igen. Den ene er Ester Kofods ”Min hund skal have hvalpe” og den anden er ”Hvalpe på vej” af Birgitte Schjøth. Der har jeg hentet mange gode råd ved sidste fødsel.
Jeg har ved hjælp af min gode ven Michael fået udarbejdet et skema med vægtkurven for de 9 hvalpe i det sidste kuld. Så kan jeg selv lave et nyt med det nye kulds vægtforøgelser over de 8 uger. Desuden har jeg skrevet til de 9 hvalpekøbere og bedt dem om en status for deres hvalp, som nu er 2 år gammel og bedt dem skrive vægten på hvalpen. Og så har jeg vedhæftet en annonce for kuld C.
Jeg har allerede fået svar fra de første:
Hej Elin. Nåårhh jeg sidder og bliver helt hvalpeskruk!! Molly er stadig i topform. Hun er stadig meget glad, sød og sjov og vi er fantastisk glade for hende. Kan bestemt anbefales :-).. Jeg skal se om jeg kan få hende med på vægten, så får du besked. Har lige sendt annoncen videre til potentielle hvalpekøbere. De bedste hilsner fra Himmelev. Med venlig hilsen Susanne Hoffmann Christophersen
Hej Elin! Bastian vejer 32 kg. Vi har lige passet Zanto i weekenden, så der blev leget igennem. Søde nemme hunde, tak for det gode forarbejde! Kh. Nette
Kære Elin. Tak for herlig mail og godt nyt om en frugtbar Ascha! Vores Odin har det skønt, er efter vores mening verdens dejligste familiehund (godt opdræt! ;-), fantastisk sød og medgørlig og han er afgjort familiens tredje barn. (han har i øvrigt ikke spist dræbersnegle siden hvalpetiden ;-). Jeg husker ikke præcis hvad han vejer, men det skal jeg nok finde ud af. Mvh. Simon & Cecilie, Cornelia og Augusta.
Det er skønt, når jeg sådan får svar fra hvalpekøberne og når jeg kan konstatere, at de stadig er glade for deres hvalp, som jeg har opdrættet. Det er det bedste kvalitetsstempel, jeg kan få.

Jeg glæder mig til at følge mit hvalpekuld.
TLF.+45 29728236 SKIBSTRUPVEJ 31 3140 ÅLSGÅRDE Add-To-TomTomTILFØJ TIL TOMTOM